At skabe opmærksomhed omkring sin virksomhed er en kunstart, som kræver de helt rette kompetencer, men også den helt rigtige strategi. Derudover er der mange kanaler at vælge imellem, hvilket gør billedet endnu mere sløret, fordi hvad er den rigtige kanal for din virksomhed?
I dette indlæg kigger vi nærmere på, hvordan du kan styrke din branding gennem content marketing, og vi har fokus på dig, der har en hjemmeside.

Læs med, og bliv klædt på med nogle konkrete tips, du kan bruge.

Hvad er content marketing?

Først skal vi selvfølgelig have slået fast, hvad content marketing er, og hvorfor det er en effektiv kanal, når du skal brande din virksomhed. Content marketing handler om godt indhold på din hjemmeside. Det er selvfølgelig let at sige, fordi selvfølgelig skal man have godt indhold på sin side. Dog er hele pointen med strategien, at dit indhold skal skabe værdi samt engagere den besøgende, så det på længere sigt giver loyale kunderelationer. Det handler ikke længere om salg, salg og atter salg – så pak pistolen væk ,og læs om nogle af de smarte content-tiltag du kan tage fat på.

Vi kommer ind på:

  • Tekster
  • Blog/vidensportal
  • E-mail marketing
  • Video

Gå aldrig på kompromis med dine tekster

Det kan virke som et af de mere simple områder, men det er måske i virkeligheden et emne, der hører til i den modsatte boldgade – og det skyldes:

Danskerne har ændret deres købsvaner. De vil ikke længere finde sig i smarte sælgere, så hold igen med salgsflosklerne. Fokuser i stedet på værdien i teksterne. Hvilken værdi skaber produktet/ydelsen, og hvorfor kan man ikke undvære det. Vi vil ikke vide, at det er det billigste produkt, men vi vil vide, om det kan dække vores behov. Så kom ind på specifikationer, guides til produktet, og hvordan det vedligeholdes. Du skal skabe så meget værdi, du kan, og hvert ord har betydning, så det nytter ikke bare at fylde på.
Har du noget indhold med værdi, bliver den besøgende længere tid på siden, og det er noget, Google belønner med en bedre plads i søgeresultaterne – og det skal du have in mente. Skriver du godt og langt indhold med fokus på søgeord, vil det også smitte af i søgeresultaterne, og Google har for nyligt sagt, at content er en af de vigtigste rankingfaktorer – så prioriter dine tekster!

Og som en sidste ting til tekstdelen. Undgå grammatiske brølere, stave- og slåfejl. Det virker utroværdigt samt useriøst, og det skræmmer folk væk.

Hjælp dine besøgende med deres spørgsmål

Det kan siges meget kort – du skal have en blog! Det er et af de vigtigste redskaber i din værktøjskasse, hvis du vil have succes med content marketing. Det er her, du virkelig kan hjælpe dine kunder, så de snakker om dig og vender tilbage til din side. Du må ikke sælge på din blog, men du skal videregive råd, tips og tricks inden for det område, du er ekspert i.
I et af de tidligere indlæg på siden, kan du læse mere om, hvorfor du skal bruge blogging i din markedsføring.

Her kan du se et par eksempler på virksomheder, som allerede nu bruger blogging som markedsføringsstrategi, så de får stemplet ”trusted advisor” inden for deres branche.

 

Kilde: fribikeshop.dk

Virksomheden hedder Fri BikeShop, og de forstår at give de besøgende en masse gode råd uden at fokusere på salg. Men hvis den besøgende står og mangler et af de produkter, der bliver skrevet om. Mon det så ikke bliver købt her? Chancen er i hvert fald stor.

 

Kilde: ikea.dk

Selv de helt store gør det, og IKEA er ingen undtagelse. De er allerede skarpe på prisen, men måske er det sidst på måneden, og pengene er derfor små. Er det tilfældet, kommer de her med nogle gode råd til, hvordan du kan lave en billig mobilholder på badeværelset, hvordan du laver din egen siddehynde og meget mere. Det er altså en masse konkrete gør-det-selv-tips.

 

Sidste eksempel er Coolshop, som holder deres besøgende opdateret på teknik, gadgets og de nyeste spil.

Du har sikkert nu forstået pointen. Blogging er noget, alle virksomheder benytter sig af inden for alle brancher. Du kan helt sikkert også hjælpe dine kunder med nogle guldkorn. Kom i gang, og læg mærke til, hvordan du får loyale kunder.

Hold dine kunder opdateret med e-mail marketing

E-mail marketing bliver ofte forbundet med spam og salg – men det er kun den uvidende, der tænker sådan. Ja, selvfølgelig er det effektivt at sælge gennem e-mail marketing, hvis du har nogle ekstraordinære tilbud, eller der er kommet en ny kollektion på hylderne. Men det er også noget, de tilmeldte gerne vil vide. De er jo en del af din nyhedsliste, fordi de interesserer sig for dit produkt, så udnyt det.

Dog skal du ikke bruge alt krudtet på salg – nej, ligesom blogging er det en god idé at dele ud af nogle gode råd. På den måde kan du skabe et behov, eller du får nogle glade kunder, som nu er blevet lidt klogere på det nyeste inden for tøj, elektronik, regnskab, bolighandel, legetøj eller noget helt andet. Det anbefales, at du sender dine blogindlæg med i nyhedsbrevet. På den måde skaber du synergi mellem alle dine content-kanaler, ligesom dine tilmeldte ikke føler sig overrumplet af de mange e-mails. 

Har du ikke allerede et mailsystem, så læs dette indlæg, og bliv klogere på e-mail marketing, samt hvilket system der passer til din virksomhed.

87 % af alle marketingfolk bruger video – gør du?

Nu bevæger vi os væk fra tekstdelen, men vi holder os inden for content marketing.

Video er det nye sort, og det er noget, du skal have fokus på. Det er en fantastisk metode til at holde på dine besøgende, og det viser sig, at den gennemsnitlige bruger bliver i længere tid på siden (88 %), ligesom du gennem video kan forklare selv de mest tekniske ting ved dit produkt. Muligheden for at være mere grundig i din forklaring betyder også, at folk, der bruger video, får 66 % flere kvalificerede leads samt en øget profit.

Ovenikøbet stiller 54 % af brugerne krav til, at der er video på siderne, og det er derfor et must, at du får sat håret, finder smilet frem og stiller dig foran kameraet – det betaler sig.

Her kan du læse mere om videostatistikker.

At styrke sit brand kan gøres på mange måder, men ovenfor har du flere bud på, hvordan content marketing kan gøre det.