fbpx

I dette blogindlæg vil vi gøre dig klogere på brugen af LinkedIn og hvorfor LinkedIn er værdiskabende for dig og din virksomhed.  

Uanset hvilken branche du befinder dig i, kan brugen af LinkedIn skabe værdi. Dette gør sig også gældende for virksomheder inden for byggebranchen. 

Nu tænker du måske, at LinkedIn blot er en slags facebook for erhvervspersoner og samtidig blot er en trend? Måske, men LinkedIn er også meget mere end det.   

Flere og flere virksomheder inden for byggebranchen ses i dag proaktivt at benytte sig af LinkedIn. I denne forbindelse bruges LinkedIn flittigt til at dele forskelligt content inden for eksempelvis, byggeri, arkitektur, nye produkter / ydelser med mere. 

Uanset hvad du deler på din virksomheds LinkedIn, er der nogle grundlæggende punkter, som du skal have styr på. I denne forbindelse har vi listet 6 gode råd og fif.

1. Færdiggjort virksomhedsprofil: Først og fremmeste skal du sørge for, at din virksomheds LinkedIn profil er færdiggjort med alt lige fra Logo, coverbillede, virksomhedsbeskrivelse med mere. 

  • Det er vigtigt at profilen er færdiggjort, da dette virker professionelt og gør din virksomhedsprofil faglig interessant for de rette. I denne forbindelse er det vigtigt, at du overvejer hvorvidt din virksomhedsprofil skal være på dansk eller engelsk. Hvis størstedelen af dine kunder er udenlandske, så giver det bedst mening med engelsk og omvendt.

2. Connected medarbejdere: Sørg for at din virksomhed er connected med medarbejderne, hvoraf medarbejderne figurerer som ansatte.

  • Hvorfor ikke gør brug af den mulighed at connect med de ansatte og dermed vise jeres dygtige medarbejdere frem? Dette er en god mulighed for at profilere jeres in-house kompetencer og er samtidig vigtigt i forhold til jeres social selling og employer branding. 

3. Inviter netværk: Er du ny på LinkedIn, kan du med fordel inviterer relevante personer og virksomheder til at følge din virksomheds LinkedIn profil. 

  • Jo flere din virksomhed er connected med, jo større eksponering. Husk på, at Linkedin er et socialt netværk som er skabt til at etablere forbindelser. Hver gang en person eller virksomhed følger din virksomhedsprofil på LinkedIn, optræder det i nyhedsstrømmen hos den nye følgers netværk. Hvem kan ikke lide gratis eksponering?

4. Vær aktiv: Sørg for at være aktivt på din virksomheds LinkedIn Profil. Heraf kan du med fordel dele relevante nyheder, gode råd, præsentation af nye ydelser eller andet.

  • Det er vigtigt at du er aktiv på LinkedIn og holder liv i din virksomhedsprofil. Der er ikke noget værre, end at besøge en virksomhedsprofil på LinkedIn, for blot at erfare, at sidste indlæg var for en måned siden. Ville du selv følge sådan en virksomhed? Nej vel.

 5. Interaktion: Det er vigtigt, at du er opmærksom på diverse interaktioner med din virksomheds LinkedIn profil.

  • Som nævnt er LinkedIn et socialt netværk. Det er blandt andet muligt både at kommentere, like og dele indlæg og nyheder. Heraf er det vigtigt, at du sørger for at din virksomhedens Linkedin profil kommenterer og liker de indlæg som du finder interessante og relevante. Samtidig er det vigtigt at du sørger for, at interagere med de personer som liker, kommenterer og deler dine oplæg og nyheder. 

6. Personlig: Foruden de relevant og faglige nyheder og oplæg, er det yderligere vigtigt at dele mindre faglige oplæg som eksempelvis en jul/nytårs hilsen, “en dag på kontoret” eller andet. 

  • Se ikke kun LinkedIn som en gratis kanal til at reklamere for din virksomhed. Det er vigtigt at vise at der er mennesker bag din virksomhedsprofil. Derfor kan mindre faglig opslag også være en god ide. Fortæl små positive historier fra hverdagen, del billeder og opdateringer fra diverse virksomhedsarrangementer med mere. 

Vi håber at de ovenstående 6 råd, kan være med til at give dig blod på tanden og få din virksomhed godt i gang på LinkedIn. Der er ikke andet for, end at klø på og eksperimentere lidt med, hvad der virker for dig og din virksomhed.

Har du brug for hjælp? 

Har du brug for hjælp til udformning eller eksekvering af din sociale medie-strategi, tekstformidling til content eller andet? Vi står klar til at hjælpe dig. Kontakt os for en uforpligtende snak her.