Employer branding er et effektivt markedsføringsredskab, hvad enten du er nyopstartet eller etableret virksomhed.

Employer branding er en markedsføringsindsats, som din virksomhed sætter ind for at brande sig som en attraktiv arbejdsplads, med det formål at holde på eller rekruttere nye medarbejdere. Opfattelsen af din virksomhed som arbejdsplads bliver et effektivt brandingværktøj i forsøget på at rekruttere – og fastholde dygtige medarbejdere.

Første skridt i employer branding indebærer udarbejdelsen af et employer brand, hvilket er den reelle opfattelse af din virksomhed som arbejdsplads. Der er ikke kun tale om din egen og ledelsens syn på jeres virksomhed som arbejdsplads, for i employer branding indgår også dine ansattes og potentielle ansattes opfattelser af arbejdspladsen og giver altså en reel afspejling af virksomheden som arbejdsplads. Herigennem bliver du gjort opmærksom på positive aspekter ved arbejdspladsen og derudfra kan du skabe et employer branding koncept.

Et employer branding koncept har til formål at binde din virksomheds identitet, profil og image sammen. På den måde skabes en sammenhængskraft som giver et tydeligt billede af hvordan din virksomhed er som arbejdsplads.

 

Når du/I har fundet frem til de budskaber, som skal kommunikeres ud, kræver det derefter overvejelser omkring udformningen. Her skal der tages højde for det sproglige og visuelle aspekt i jeres markedsføring af virksomheden som arbejdsplads, så identitet og image stemmer overens med jeres employer branding koncept.

 

Du kan altså med fordel bruge employer branding som et markedsføringsredskab i din virksomhed.