Blogindlæg er et fantastisk redskab i din content marketing, fordi du herigennem får mulighed for at dele ud af din viden og vise din ekspertise til omverdenen. Samtidig hjælper blogindlæg også til en bedre placering i Googles organiske søgeresultater. Det at skrive blogindlæg til din virksomhed kaldes for business blogging. På lige fod med de sociale medier kan blogging bruges til at øge opmærksomheden omkring din virksomhed og dens online synlighed. Denne synlighed øger muligheden for konvertering af den øgede trafik til salg, tilmeldinger, eller hvad din virksomhed nu har behov for.

Den vigtigste regel for din virksomhedsblog er, at du ikke må anvende den som en direkte salgskanal. Hav i stedet for øje at skabe autoritet omkring dit brand gennem relevant indhold, der viser din ekspertise og som har værdi for brugeren – både nuværende og potentielle. Hvis du med dine blogindlæg kan give svar på nogle af brugernes spørgsmål, øger du chancerne for at brugeren tager kontakt til din virksomhed frem for konkurrentens.

Selvom en blog betyder business og øget opmærksomhed omkring din virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at det vil føre til nye kunder. Der er mange andre fordele ved at have en blog:

  • En blog kan bruges som afsæt for at dele ud af din viden og din virksomheds ekspertise
  • Bloggen giver virksomheden mulighed for at give brugeren relevant indhold og derved skabe en stærkere relation til eksisterende, potentielle og nye kunder
  • En vis aktivitet på bloggen i form af trafik og kommentarer medfører øget synlighed i Googles organiske søgeresultater
  • Igennem en bedre placering på Google kan du også nå ud til dem, der ikke kender din virksomhed
  • Blogindlæg kan bruges på de sociale medier og i nyhedsbreve, der igen er med til at øge trafik, kendskab til og interesse for din virksomhed – herigennem flere læsere, flere potentielle kunder og større rækkevidde

Bloggen kan således blive en aktiv del af din kommunikationsstrategi. Ved at blogge kan du smelte de forskellige kommunikationskanaler sammen og sende et ensartet signal – for med indlæg på bloggen, har du også indhold til de sociale medier og nyhedsbreve. Så det er bare med at kaste sig ud i business blogging.