fbpx

Fortæl dit budskab
Når du har styr på dit formål med udstillingen, din målgruppe og hvordan du når dem, skal du have styr på selve konceptet. Det er her, du skal give gæsterne og deltagerne på messen noget, de kan huske din virksomhed på. 

Du kan derfor med fordel udvikle tre hovedbudskaber, som tydeligt understøttes af din stand og dit koncept.  

Budskaberne skal i klart sprog fortælle gæsterne, hvad du har til dem, og konceptet skal støtte op om det. Det er vigtigt, at du sørger for, at der er en rød tråd mellem det visuelle udtryk og dit formål: På afstand kan det være svært at regne ud, hvem du er, og hvad du står for. Visualiser derfor dit koncept!

Du skal derfor, groft ridset op, have styr på følgende ting, som alle spiller sammen:

1. Placering af messestanden
Det kan spille en stor rolle for din stand, hvor den er placeret. Ligger den midt i lokalet, ved indgangen eller er den gemt væk i et hjørne? Sørg derfor altid for, at undersøge mulighederne for at vælge en stand, hvor din virksomhed er mest synlig. Jo bedre placering, jo flere besøgende!

2. Skarpe tekster 
Gæsterne skal hurtigt og på lang afstand kunne afkode dine budskaber, og teksterne skal hjælpe dine kunder, når du ikke selv kan. Derfor er skarpe tekster helt centrale. Teksterne kan være både på dansk og på engelsk for, at I når et så bredt publikum som muligt.

3. Visuel identitet 
Du skal vælge iøjnefaldende farver og en flot visuel identitet for at fange de forbipasserende; men alt med måde. Det kan hurtigt blive for meget, hvis hele din udstilling er skriggrøn. Har din virksomhed et slogan, kan det integreres i designet for at sikre, at besøgende både ser og husker jer.

4. Opbygningen af messestanden
Din opbygning af din messestanden afhængig af hvad du vil opnå med din deltagelse. Du kan med fordel forme standen efter målet; om du skal bruge tv-skærme, demo-udstillinger, roll-ups, plakater, balloner eller andet.

Disse fire ting er alle bestemmende for, om du har en stand, dine kunder stopper op ved. Vigtigst af alt: Husk en ensartet stand med professionelt materiale og en rød tråd hele vejen igennem!

__________________________________

EKSTRA RÅD:
Det er en god idé at medbringe en “standkasse” til dig og dine kollegaer, som kan bestå af: vand, hovedpinepiller, lommetørklæder, affaldsposer, saks, tape, køkkenrulle, hæftemaskine mv. Husk også at have et område, hvor I kan lægge jeres personlige ejendele ude af gæsternes syn.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? 
Har du brug for hjælp, hjælper vi gerne med alt fra hele processen ved messedeltagelse til blot udvalgte dele, så som tekstarbejde til både online og trykte medier, kommunikationsstrategi, networking og andet.

Vi står klar til at hjælpe dig. Kontakt os for en uforpligtende snak her.