Restaurant Flammen

Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med restaurantkæden Flammen, som har 14 restauranter fordelt i Danmark, og i 2018 ekspanderede de til Tyskland. Det er med andre ord en veletableret og spændende restaurantkæde med stor succes, og da de skulle bruge noget omtale omkring deres udvidelse til take-away-markedet, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle være med.

Opgaven

Flammen havde siden 2016 testet take-away i nogle af deres restauranter og var nu klar til at rulle det ud i Nyropsgade i København, i Roskilde, Odense og Aarhus. De havde derfor brug for at skabe opmærksomhed om deres nye service, og her kunne vi hjælpe dem med at blive synlige i pressen.

Udfordringen

Take-away-konceptet blev rullet ud over en måned i flere byer, og udfordringen lå derfor i, at vi skulle lave mange placeringer på én gang. Når den samme begivenhed sker flere steder, mister nyheden lidt sin værdi, og det var derfor op til os at gøre den relevant for alle medier i løbet af måneden.

Resultatet

Med en tæt dialog med Flammen og nogle skarpe interviews lavede vi i VIGILANT placeringer i både store og små lokalaviser i de byer, hvor take-awaykonceptet blev lanceret.