fbpx

Gør indtryk
Nu har du styr på alt dit indhold til messen og du er faktisk lige ved at være der. Men hvordan sikrer du dig, at din virksomhed skiller sig ud og bliver husket? Du skal have med i dine overvejelser, at det skal være en oplevelse for dine kunder at besøge din stand. På den måde er du sikker på, at dine gæster husker dig og din virksomhed efter messen og måske endda anbefaler din stand til andre.

Hvordan sørger du så for, at din virksomhed gør et indtryk og bliver husket? Her har du nogle helt konkrete råd.

1. Vælg det rette messeudstyr
Ud over din stands visuelle design og skarpe tekstarbejde (Afsnit 1 og 2) kan du overveje, om du skal investere i noget materiale, dine gæster kan tage med videre. På den måde bringer du dit logo og budskab rundt på messen. Det kan være vandflasker, balloner eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser.

2. Merchandise
Merchandise er en god måde at blive husket på efter messen, da de besøgende får noget, som de kan tage med videre fra standen og kigge nærmere på, når de kommer hjem. Det kan være noget så simpelt som brochurer og visitkort, men det kan også være et kamera som tager billeder af dig og dine kunder og printer dem på et personligt visitkort? Det kan være, du har et produkt, du vil dele ud? Eller en kuglepen?

3. Konkurrence
En konkurrence eller en aktivitet kan engagere dine gæster. Men husk, at præmien og omdrejningspunktet skal have relevans i forhold til din virksomhed og dit produkt. En konkurrence skal samtidig give dig et udbytte. Det kan eksempelvis være, at dine besøgende skal give dig deres e-mail, før de kan deltage i konkurrencen. På den måde indsamler du hurtigt og enkelt information på relevante og potentielle kunder. Husk altid at have styr på dine GDPR-regler, når du indsamler persondata.

4. Et element som tiltrækker og fastholder
Hvis du har mange besøgende på din stand, kan det være svært at nå at snakke med alle. Derfor kan du med fordel tænke et element ind, som sørger for, at du får besøgende, og at de bliver på din stand. Det kan være en film, noget de kan samle, VR-briller eller noget helt fjerde.

5. Nå udover messen
Du kan lave en fotokonkurrence eller en anden opfordring til, at dine gæster deler deres besøg og oplevelse på de sociale medier. På den måde kan dine gæster se tilbage på besøget, og samtidig når du også ud over messens rammer og når et endnu bredere publikum, og hvem ved? Måske dine gæster har potentielle kunder i deres netværk?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? 
Har du brug for hjælp, hjælper vi gerne med alt fra hele processen ved messedeltagelse til blot udvalgte dele, så som tekstarbejde til både online og trykte medier, kommunikationsstrategi, networking og andet.

Vi står klar til at hjælpe dig. Kontakt os for en uforpligtende snak her.