Studentermedhjælper med fair for kommunikation

Hos VIGILANT søger vi lige nu en passioneret studentermedhjælper med flair for kommunikation. Du vil blive en del af vores unge og ambitiøse team, hvor du vil få stor indflydelse i strategiske såvel som daglige beslutninger.

Er du den fødte tekstforfatter og er du en ekspert i formidling, der gør en dyd ud af at finde på intelligente og kreative vinkler? Og er du bare er knaldhamrende god til at skrive, så er det måske dig, vi mangler i vores team.


VIGILANT er et ungt bureau, der arbejder med PR og Kommunikation, med særligt fokus på start-up og scale-up virksomheder, så de kan få fortalt deres gode historier til de rigtige mennesker. Vi lever af at rådgive vores kunder med opdateret viden, der virker – en viden, som vi meget gerne deler ud af gennem vores kommunikationskanaler. Vi oplever en konstant vækst, og har derfor brug for et par et par ekstra og dygtige hænder til at skrive fængende tekster.

Ansvar for egne opgaver og arbejdsområder.

Du får en stor mængde opgaver, som du selvstændigt har ansvaret for at prioritere og nå

indenfor deadline. Dit arbejde vil bestå af produktion af content, og vil bl.a. inkludere at udarbejde tekster til nyhedsbrev, pressemeddelelser, interviews, case-historier, hjemmeside, præsentationer og SoMe.
Kan du også skrive skarpe tekster på engelsk, så er det et plus – dog ikke et krav. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig for os, så længe du bare har ordet i din magt.


Hvad kan vi tilbyde dig?
Du kan af VIGILANT forvente en arbejdsplads med høj fart, højt humør og dårlige jokes ad libitum. Du kan til gengæld også forvente en arbejdsplads, hvor initiativ og faglige guldkorn tages glædeligt imod. Vi skal selvfølgelig nok lære dig, hvordan du skriver en skarp pressemeddelelse, samt kendskab til diverse værktøjer, som bruges i forbindelse med PR og kommunikation.

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning:
Send din ansøgning til hej@vigilant.dk – vi ser frem til at høre fra dig.


Tiltrædelse: Snarest muligt

SØG STILLING