Hvorfor har I valgt at fokusere på at få medieomtale for ERNIT?
Vi har – som nævnt – en CEO i Søren Nielsen, som er uddannet journalist og har gode forbindelser i branchen, så det har ikke været svært at få omtale. Desuden har vi i fintech-industrien et “sexet” produkt, som de fleste kan relatere til, hvilket også giver gode forudsætninger for presse.

Hvor tidligt i jeres “startup-rejse” valgte I at fokusere på at skaffe medieomtale for ERNIT?
Helt i starten. Vi havde brug for omtale allerede inden vi havde et produkt på markedet, da vi lancerede en Kickstarter-kampagne i 2015, og den kræver masser af PR.

Hvilken værdi føler I at jeres medieomtale har givet jer og ERNIT som brand? Er der eventuelt nogle konkrete resultater I kan fremhæve?
Vi har fået rigtig meget ud af det. Vi er blandt de største ‘brands’ i den danske startup-scene, og har masser af genkendelse når vi møder nye mennesker. Senest resulterede det i en snak med Kronprinsen – som det eneste fintech-firma i Danmark.

Vil I fremadrettet investere (tid/penge) i medieomtale for ERNIT?
Svært at sige, for nu har vi ændret kurs til B2B, og dermed er det bankerne, der kommer til at drive PR/reklame-læsset.

Baseret på jeres erfaring, vil I så mene at det generelt en god ide for startup, at investere (tid/penge) på medieomtale? (Ser i eventuelt eksempler hvor man IKKE bør gå efter at få medieomtale?)
Den omtale vi har fået, er – bortset fra en lille PR-ting i USA til kickstarteren – pro bono. Vi har aldrig haft pengene til det, så det er rent netværksdrevet.